En anden gang var vi i et feriecenter, hvor vi havde to huse på lempelige vilkår. Det betød blandt andet, at vi skulle optræde en aften for gæsterne. Jeg stod og kæmpede mig igennem en hel aften, alene. De andre kom først i det øjeblik, der blev sagt tak til mig. Jeg fik en ret god flaske spiritus som betaling. Da besluttede jeg mig for, at de ikke skulle få en dråbe – og det fik de heller ikke. Men det blev en stor aften alligevel. Og næste dag var vi ret kvæstede allesammen. Hugo var den første, der var oppe. Han gik rundt med udslået hår og vækkede os ganske nænsomt med ordene: ”Nu findes alt igen”.

Det kom bag på mange af os.

Jeg stod op. De andre troede ikke på det. Dér sad Hugo og jeg - og i den situation er man meget emotionel, ikk’, altså virkelig. Det var de store emner, vi havde fat i. Fuglene sang og det var fantastisk.

Jeg har altid haft det sådan, at det største der overhovedet kan ske, det sker den dag, da alt kommer til alt. Når alt kommer til alt, altså, det bliver ikke nemt at håndtere. Frygtelig tanke. Og vi var faktisk ret slåede af det begge to. Så sagde Hugo, nærmest så’n lidt rørt: ”Jo, men det bliver dog værst for fuglene”.

”Hvorfor det?” spurgte jeg.

”Jo, for de er så runde”.

Så kom pladen til at hedde: ”Når alt kommer til alt”

Vi har været meget dybe ind i mellem, for Hugo kan det der.

 Der var en indendørs swimmingpool i vores hus, hvor akustikken var vældig god, så det var dér vi øvede. Overfor boede en tysk familie, som var i hektisk aktivitet hele tiden. Vi blev helt trætte bare af at se på dem. En dag, hvor vi sad og spillede, stak den tyske kone pludselig hovedet ind og sagde: ”Es ist laut”. Så rejste Hugo sig op og sagde: ”Hugo Rasmussen”. Vi blev enige om, at det måtte være hendes navn: Esist Laut. Vi ærgrede os dog over, at vi ikke var hurtige nok til at sige, at vi muligvis larmede, men det var da ikke noget imod den 9. april.

 , altså.

Når jeg tænker på Hugo, tænker jeg først og fremmest på, hvor sjovt vi havde det. Der var ingen grænser, og der var ikke noget, der var normalt – der var slet ikke noget, der var unormalt. Og det var slet ikke urimeligt, at Hugo sagde: ”Den dag alt kommer til alt, bliver det værst for fuglene, fordi de er så runde” – vi var ikke engang fulde.