HUGO -en musikalsk fortælling

Vi vil invitere til en swingende (i bedste forstand) og anderledes stund i bassisten Hugo Rasmussens ånd.

En soiré, en musikalsk fortælling med oplæsning af udvalgte passager fra bogen HUGO og masser af livemusik. Det bliver sjovt og rørende. Erfaringen er, at folk både griner og græder -og nyder musikken!

Med udgangspunkt i bogen om den folkekære bassist, vil forfatteren til bogen, sangerinden Jeanette Arp, læse udvalgte passager op, samt synge nogle standards, der relaterer til bogen og tiden HUGO fortæller om i bogen - smukt og spændende akkompagneret af nogle af de skønneste jazzmusikere, Niclas Knudsen, guitar og Andreas Møllerhøj, kontrabas.

Kom med- HUGO og os- til en skøn stund med livejazz, oplæsning og god HUGO-karma.

Se mere her: https://www.youtube.com/watch?v=RVV7eQURh5o