VIVA har eksisteret siden 2002 og består af 5-6  professionelle musikere, nogle af de bedste i denne genre. Vi har utallige koncerters erfaring. Vi spiller koncerter for voksne til festivaller, byfester, bryllupper, på spillesteder, bodegaer - hvor som helst, og vi spiller sørme også børnekoncerter. Vi elsker begge dele! Den ældre caribiske musik, som vi elsker og har fordybet os i i to årtier, sprudler af livsglæde, dejlige melodier og eksotiske rytmer. Musik med dybe rødder, der kan bjergtage mange slags mennesker. Det forstår vi at formidle ud til folk i al almindelighed, store og små, og altid leveret med musikalsk overskud! VIVA er blevet et af Danmarks bedste Son og Salsa orkestre, der er kendt for at spille intimt og sætte gang i festen og dansen! Vi spiller numre på dansk alle kan synge med på og latin-ballader folk kender og har svært ved at sidde stille til. Der er musik til at lytte og nyde, til at synge med på og danse til! VIVA betyder LEVE! 

se mere på: http://www.vivamusic.dk/ og http://www.kids.vivamusic.dk/

Hvis du ønsker at booke VIVA kan du ringe på 31 53 34 41 eller send en mail til jesper@vivamusic.dk 

VIVA består af:

Jeanette Arp


Jeanette Arp: Vokal, Maracas og Guiro

Jeanette er bandets forsanger. Med hendes stemme og udstråling har VIVA et sikkert hit på scenen."Min kærlighed til Latinmusikken kom, da jeg var ganske ung, hvor jeg også hurtigt blev inviteret som forsanger med orkestret Batá på en lang turné i Spanien. Det var starten på min lange karriere som Salsa, Son og Bolero sangerinde og begyndelsen på en livslang passion". Jeanette har studeret musik i Cuba og Chile. Hun er også semi-professionel danser, autoriseret Zumba Instruktør og står for danseundervisningen når dette ønskes i forbindelse med en koncert. Pt spiller Jeanette også med Polcalypso og synger også klassisk i små kirke-kor.





Niclas Knudsen


Niclas Knudsen: Trés

Niclas Knudsen har bevæget sig indenfor stort set alle genrer, siden sin start som professionel musiker i 1992. Han har indspillet CD´er med mange af jazzens tunge drenge, blandt andre David Liebman (medlem af Miles Davis gruppe i 70'erne), Ray Anderson, John Tchicai og Adam Nussbaum (tidligere medlem af John Scofields band). Endvidere modtog han en Grammy for sin medvirken på Hans Ulrik´s "Jazz and Mambo" i 1999 og vandt 1. præmien ved Gexto Jazz Competition i Spanien både i 1996 med bandet 'Science Fiction Quartet', og i 1999 med bandet 'Out To Lunch'. I 1998 modtog han den prestigefyldte 'Rolands Musikpris' og har høstet stor ros hos anmelderne med sine to solo-CD´er "Human Beat Boxer" og "Human Beat Boxer - Second Stroke". Han har derudover været med til at indspille og arrangere rockbandet Vildnis' anmelderroste debut-cd, og spiller med på det nye Cd-udspil fra den danske troubadour Rasmus Nøhr. Desuden spiller han en stor rolle i den københavnske worldmusic scene, idet han spiller med adskillige cubanske orkestre, medvirker på Mohan Veena (indisk guitar) ved de årlige indiske møder i Luftkastellet og spiller Balkan-musik med bandet Fra De Varme Lande.

Martin Krogh

Martin Krogh: Bas og kor

Martin har spillet bas siden han var dreng og er en integreret del af det danske salsa miljø. Han har spillet med gud og hvermand i denne genre. I VIVA spiller Martin på sin halvakustiske kontrabas. Et lillle mesterværk som Martin kunne bygge selv. Han er også uddannet møbelsnedker. Foruden VIVA kan Martin bl. a. høres med Alex Mendez og Sonora3 og Tobias Trier.







Jesper Nørløv Arnholtz


Jesper Nørløv Arnholtz: Congas, Percussion og kor

Jesper startede med at spille Congas og percussion som 17-årig og blev hurtigt involveret i det danske musik- miljø. Jesper er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i 1993 og har spillet professionelt siden da. Jesper er desuden VIVAS webmaster. Jesper har spillet med:  
Gonefishin'  
Me She & Her  
Maria Montell  
Nik og Jay  
Daniel m.fl

Jesper spiller pt foruden VIVA med:  
Salsa Loca   
Nightfever   
The Original Danish Polclaypso Orchestra

Emilio Ulisses Arp

Emilio Ulisses Labarca Arp: Kor, vokal, maracs og guiro

Emilio er det nye stjerneskud på den danske salsahimmel. Han synger som en drøm og spreder glæde omkring sig med sit dejlige væsen. Emilio har fået musikken ind fra barnsben og har en stor glæde ved musik, der kan høres og mærkes og som kanaliseres ud i bands som SADEFIRI og Son Puntillas foruden VIVA

Udover musikken er Emilio gymnasielærer i Spansk og idræt.