Jeg har ikke så meget at sige, andet end at han altid har været en god og flink dreng. Han er altid meget hjælpsom. Jeg kan faktisk kun sige godt om Hugo. Når han kommer og besøger mig, gør han rent for mig.

Jo, jeg vil da godt fortælle dig om den dag, han kom hjem med sit svendebrev. Han er jo uddannet smed. Det var så flot af ham og jeg var så glad og sagde: ”Nu skal du ud at tjene penge, Hugo”.

”Nej!”, sagde Hugo ”Jeg skal ikke være smed, jeg skal være musiker!”

Jeg tudbrølede. ”Jamen det kan man da ikke leve af”, sagde jeg. Jeg sagde også, at det var dumt, - men andet kunne jeg jo ikke gøre. Og han har ikke bestilt andet lige siden, - og det synes man jo er flot.

Han øvede sig derhjemme, indtil han kom ud og fik sit eget sted at bo. Det var begrænset, hvor længe jeg kunne have drengene derhjemme.

Jeg blev alene mens drengene stadig var hjemme, Stig var vel 8 år. Jeg smed manden ud! Jeg opdagede, at han havde en anden også. Jeg pakkede bare hans tøj sammen i en taske og stillede den ude foran hoveddøren. Da han kom hjem, spurgte han hvad det var.

”Det er dit tøj, du skal ikke være her mere!”, sagde jeg så.

”Gudrun, du ved ikke, hvad det vil sige at være alene”, sagde han.

”Nej, det ved jeg ikke, men jeg ved, hvad det vil sige at bo sammen med dig!”

Så så’n blev det.

Og nu er vi kommet så langt.

Han er død nu, min eksmand.

Jeg har knoklet, og jeg er slidt nu. Men vi har ikke manglet noget, drengene og jeg. Der var altid noget folk havde brug for, og derfor noget jeg kunne lave, gøre rent og den slags. Jeg boede også hos Hugo sommetider og hjalp med at lave mad og passe børn. Men det er så længe siden.

Jeg gad vide, hvor han fik idéen med musikken fra. Det har bare ligget til ham. Jeg kan godt lide musik, men jeg spiller ikke. Jeg har da hørt ham spille få gange. Jeg kan synge og min bedstemor sang fantastisk, ualmindeligt, hun overdøvede alle andre i kirken.

Jeg mærkede i øvrigt slet ikke, at jeg fødte ham. Han er kun et år yngre end sin storebror. Pludselig var han der, og han var kulravende sort. Jeg troede, han var død. Men nej! Jordemoderen gav ham et ordentligt smæk i enden – han skreg og fik farve, og så har der været gang i ham lige siden.

Der er så mange mennesker, der kan li’ Hugo – men det er jo ikke min skyld. Han er jo musiker.